Havregrynskugler med kokosmel, nougat og lakrids

Beskrivelse

Denne opskrift på havregrynskugler er helt min egen. Jeg har eksperimenteret over flere år og endelig kommet frem til den helt rigtige fordeling af ingredienser, som passer til min smag.

Jeg har serveret dem til familie og venner, og de plejer at vække meget stor begejstring. De er yderst populære i mit eget hjem, og vi får dem oftest til jul. Det er en tradition. Bemærk, at du skal tage smøret ud i god tid, så det ikke er for hårdt. Har du glemt det, kan du bruge Kærgården i stedet.

Du kan købe lakridspulver mange steder. De smager lidt forskelligt. Når du skal rulle kuglerne, er Johan Bülows lakridspulver den bedste efter min smag, men du kan godt bruge andre mærker. De kan også rulles i salmiakpulver. Eller kakaopulver.

Mange supermarkeder har fast lakridspulver og lakridsgranulat. Salmiakpulver kan du måske finde i en slikforretning.

Ønsker du også at bruge mindre smør, kan du nøjes med 100 g.

Ingredienser

3 dl havregryn
3 dl kokosmel
150 g Odense nougat (eller 200 g)
150 g smør
2 tsk vaniljesukker
2 spsk ren kakaopulver
2 tsk lakridspulver
1 tsk lakridsgranulat
1 tsk salmiakpulver
1/2 dl sukker

Rul kuglerne i

Lakridspulver, kokosmel eller kakaopulver

STEP 1

TAG SMØRRET UD AF KØLESKABET
Tag smørret ud i god tid, så det ikke er så hårdt. Jeg har også brugt Kærgården, men rigtig smør (jeg bruger Lurpak, saltet) giver en anden (bedre) smag.

STEP 2

KOM ALLE INGREDIENSERNE I EN SKÅL
Kom alle ingredienserne i en skål og ælt med dejkroge til massen er godt æltet sammen. Stil eventuelt massen i køleskabet i ca. ½ time, så er de nemmere at rulle.

STEP 3

RUL HAVREGRYNSKUGLERNE
Rul til kugler og rul i lakridspulver. Du kan også rulle dem i kokosmel eller ren kakaopulver. Uanset hvem der skal spise havregrynskuglerne, så fortjener de at blive serveret i en flot skål.