Beskrivelse
Pesto kan bruges til mange ting fx pasta, salat og brød. Jeg bager ind i mellem brød fx flûte til aftensmaden. Pesto med basilikum og persille smager rigtig godt sammen med et nybagt flûte.
Ingredienser
1 bundt persille
1 bundt basilikum
100 g ristede pinjekerner
1 fed hvidløg
25 g revet parmesan
smagsneutral madolie
groft salt
peber
Pynt
Pinjekerner
STEP 1
RIST PINJEKERNERNE
Rist pinjekernerne forsigtigt til de er lysebrune. Sæt dem til afkøling. Hæld dem gerne over i en lille skål.
STEP 2
SKYL PERSILLE OG BASILIKUM
Skyl persille og basilikum og kom det hele i en minihakker. Tilsæt hvidløg, parmesan og de ristede pinjekerner. Blend det hele til en fast masse. Kom evt. massen i en anden skål og tilsæt neutral madolie, til pestoen får en tilpas konsistens. Smag til med salt og peber.